Nedstemt på medisteren og andre veje til en glædelig jul

I skrivende stud er afhentning af årets juletræ uddelegeret til resten af husstanden + dennes forældre, så en anden kan arbejde. Trods julemusik, stearinlys og sovende hunde-fis, så kan jeg ikke helt slippe tanken om, at det er juletræshenterne, der har trukket det længste strå:

For nogen kan det virke som helligbrøde, men en af de bedste veje til en glædelig jul er, i mine øjne, uddelegering.

Et princip, jeg har taget med hjemmefra, hvor Onkel altid har stået for anden, de år vi holdt jul med den gren af familien,  for det var han bedst til, mens min mor benhårdt huserede over risalamanden. De sidste 10 år er det mig, der har stået for alamanden og konfekten, til de vekslende selskaber, og det er faktisk helt fint  – bortset fra de gange, hvor jeg har stået og desperat konfekttrillet lillejuleaften kl 02 om natten, fordi vagtplanen på job trumfer juleforberedelser.

Husk at lister er din ven, når det gælder uddelegering. Så kan man nemlig ordne ting løbende i stedet for at alt hober sig op til sidst. I begyndelsen af december fordeles rovet så: Hvad dropper vi? Hvad kan vi købe os fra? Hvad kan uddelegeres? Og hvordan fordeler vi indbyres de 1000 ting, der er tilbage? Derfra er det op til den enkelte at administrere og udføre de opgaver, man har fået tildelt – og dermed er den anden også afskåret fra, at have en mening om, hvordan resultatet så bliver. Især denne del kan være noget af en udfordring…

Bedre Halvdelen blev for eksempel helt bleg, da jeg i sidste weekend lavede rødkålen og frøs den ned, for det kan man åbenbart bare IKKE. (Det må vi jo så se,om man kan) og jeg må sidde på mine hænder, hvis det viser sig, at de kommer hjem med et minitræ i en potte, i stedet for et rigtigt juletræ. Men sådan er gamet og burde, hvis man formår at holde sig på egen banehalvdel, give mere plads til det, julen og december reelt handler om: Glæde og hygge. Og man behøver ikke partout være med til alt, og have en finger med i al planlægning og alle indkøb, med mindre det er umådeligt vigtigt for en.

Hvis dem, der kommer som julegæster, overhovedet ikke er i stand til at lave mad, så det er spiseligt, så er der andet, de kan medbringe: Vin, slik, konfekt, mandelgave, kogte kartofler til bruning eller noget andet, du gerne vil slippe for.

For mig er det vigtigst, at det rent faktisk er hyggeligt, også juleaften. I min familie har det efterhånden udviklet sig til en stående vittighed blandt alle, at vores juletradition tilsyneladende er, at alle skal være rygende uvenner lige inden gæsterne kommer. Nogle af gæsterne underholder tilsvarende med, at de har præcis samme tradition…

Så udover uddelegering, er næste råd, at styre sin forventning og sit perfektionist-gen (Her taler jeg i virkeligheden nok mest til mig selv)
Der er altid nogen, der har nogle andre traditioner og noget, de insisterer på, er det rigtige.
Men det er ikke så realistisk, at gøre alle tilfredse og derfor kan man, med rimelighed sige, at den, der er værten for juleaften bestemmer – så må de andre deltage og være glade, eller finde et alternativ. Og vælg så dine kampe med omhu. Eksempelvis synes jeg, at det mest latterlige i hele verden, at nogen vil have medisterpølse juleaften. Og gu gider jeg da ej, at det er en ekstra ting, der skal tilberedes, der endda stinker i hele huset.  Men det er sådan en uskik, man bruger på Fyn og jeg er i dén grad nedstemt på medisteren, så det er meningsløst at bruge tid på kampen for at undgå den. Og hvis det er det, der skal til for at flertallet synes at juleaften er komplet, så er det jo et lille offer. (Til gengæld må dem, der synes medisteren er komplet uundværlig, selv stå i kø hos slagteren for at bringe rovet hjem…)

Vær dog sikker på en ting: Der er altid noget, der f*cker up. Altid.

Og det går altid alligevel. Også selvom I først spiser kl. 22…

(Her forbigår vi i tavshed mit første år som juleværtinde, hvor jeg blev skruphysterisk over, at der IMO ikke var pynt nok til træet. Det var bare lidt begyndervanskeligheder. Blev der sagt!)

Kan du lide, hvad du læser, så del gerne!


Facebooktwittergoogle_pluspinterestlinkedinmail

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *