Den lille mand versus parkeringsvagten: 1-0

Der findes nærmest ikke noget mere irriterende end, at få en parkeringsafgift. Uanset om man har overskredet parkeringstiden med 10 minutter, så er det bare nogle røvsyge penge, at hoste op med.

Men når man så får en afgift et sted, hvor skiltningen, mildest talt, er mangelfuld og firmaets advokat efterfølgende lyver i sagsfremstillingen, så er grænsen nået – og der er basis for et meget langt indlæg, based on a true story, så læg benene op og lad dig forarge.

I sommeren 2011 får Bedre Halvdelen en parkeringsafgift på p-pladsen ved det lokale indkøbscenter. Der har i en periode været p-restriktioner på pladsen, men efter tonsvis af kundeklager er tidsbegrænsning og p-skive påbud blevet ophævet og der er igen fri parkering.

Bortset fra en lille bitte del af parkeringsarealet, der tæller cirka 18 pladser. De ligger i direkte forlængelse af pladserne, der er gratis og der er ingen tydelig skiltning, der angiver, at der er p-restriktioner. Det er selvfølgelig her Bedre Halvdelen smider bilen og selvfølgelig sidder der, til hans store overraskelse, et girokort i ruden, da han returnerer efter 8 minutters ærinde.

En efterfølgende researchtur på p-pladsen afslører 2 afblegede, små skilte, der annoncerer med p-reglerne: Det ene står dækket af en hæk, det andet, så man kun kan se teksten fra en bestemt vinkel, dvs. når man kører ind og parkerer fra alle andre sider af pladsen, så er det umuligt at se skiltningen.

Derfor er der ikke andet at gøre end at klage – og nu bliver det sjovt, for i den efterfølgende  korrespondance beskylder advokatfirmaet, der administrerer p-selskabets sag både 1) At Bedre Halvdelen lyver og forfalsker mails, samt 2) Fremlægger billeder af skiltning, der slet ikke eksisterede, da bøden blev givet.

P-selskab gider nemlig slet ikke reagere på klagen i første omgang. De fremsender blot konsekvent rykkere, uden at forholde sig til, at der er klaget. Til sidst ryger sagen til incasso, hvor firmaet jævnlig ringer for at presse ham til at betale. Allerede her har parkeringsselskabet overtrådt reglerne adskillige gange, for man må hverken sende rykkere eller sager til incasso, når der verserer en klagesag.  Tovtrækkeriet forsætter og nu går der god gammeldags  stædighed i den: Bedre Halvdelen nægter, af princip, at betale den urimelige afgift og insisterer på at gå hele vejen i retten for at få ret.

Endelig dukker der en stævning op fra et meget stort, sjællandsk advokatfirma. Her påstår advokaten, at der 1) Aldrig er fremsendt nogen klage og 2) At den mailadresse, som der er angivet som kontakt, slet ikke eksisterer og at vi derfor ikke kan have klaget. Altså med andre ord: Vi er fulde af løgn og har opdigtet både klage og mailadresse.
Hvad advokaten åbenbart har overset er, at parkeringsselskabet selv har sendt mails fra den præcis samme mailadresse, som han påstår ikke eksisterer! Derudover fremsender ham billeddokumentation til retten – som slet ikke er billeder af de faktiske forhold på det tidspunkt, afgiften blev givet, men billeder taget af en ny – og meget mere tydelig og omfattende skiltning, der er sat op efter klagesagen begyndte.

Det er ikke alene frækt, groft og fuldstændig urimeligt. Det er også voldsomt på kant med god advokatskik og stærkt krænkende overfor en almindelig borger, at man både skal beskyldes for at lyve, samt finde sig i, at en advokat fremsender forkert dokumentation til Retten. Om det er en bevidst strategi fra advokatfirmaets side skal være usagt, men under alle omstændigheder er det uartigt, ud over alle grænser, på den måde at manipulere og udnytte den magt man har som et stort firma, der slæber folk i retten.

Især fordi at selve sagen er grotesk.

Jeg mener, hvad kan de, med rimelighed, forlange af os bilister, når vi parkerer?

Skal vi kigge højt, lavt, langt, oppe, nede eller trave flere hundrede kvadratmeter parkeringsplads rundt for at se, om der måske gemmer sig et skilt i en busk med nogle p-regler?
Kan vi ikke, som minimum, forvente, at der er en letlæselig skiltning, så man har mulighed for at orientere sig om eventuelle regler?
Og hvorfor er det at P-selskaber fuldstændig pr. automatik mener, at de altid har ret, så folk skal bruge 1½ år på tovtrækkeri og latterlige beskyldninger over sølle 590 kr.,-?  ? For slet ikke at tale om, hvor stort et spild det er, af samfundsressourcer, at spilde retssystemets tid med sådanne bagatelsager…

Problemet er bare, at det er nødvendigt indimellem, at være en krakiler, der står fast på sin ret og nægter at lade sig kue eller drive rundt i managen. Ind i mellem må nok simpelthen være nok.

Jeg begriber simpelthen ikke, hvorfor de private p-selskaber, fuldstændig ukritisk, kan sende folk til incasso og slæbe folk i retten, når de samtidig overhovedet ikke gider reagere på de klagemuligheder, de påstår, at folk har.
Jeg er godt klar over, at de bevist kalkulerer med X antal sager, der skal prøves i retten hvert år. Og at de konsante rykkere, incassoskrivelser og opkald er en del af strategien om, at almindelige mennesker  fra at ville tage sagen i retten. Det er jo de færreste af os, der har lyst til og mulighed at kaste 5 – 10.000 kr. efter en retssag om en p-afgift, for man risikerer jo at tabe og derfor falder de fleste af os jo til patten til sidst og betaler den latterlige bøde. Og det er præcis det P-selskaberne lukrerer på og præcis det, de forsøger at presse os til.

Men at store advokatfirmaer, der har p-selskaberne som faste kunder og behandler 100-vis af klager hvert år, tilsyneladende har så lemfældig omgang med sandheden, at man fremsender faktuelt ukorrekte oplysninger til Retten, tenderer simpelthen magtmisbrug og er stærkt bekymrende. I dette tilfælde valgte de at lægge sig ud med den forkerte, og en som er mere stædig. Men hvad med alle de mennesker, der ikke orker at tage kampen og lader sig kue til at betale urimelige p-afgifter?

Heldigvis kan det betale sig at være stædig og kæmpe mod dem. I går, mandag, afsagde byretten i Odense nemlig en klokkeklar kendelse om pure frifindelse: Skiltningen var ikke god nok og p-afgiften skal ikke betales.

HA!

Til gengæld kan advokaten nu vente sig en indberetning til Advokatnævnet for kritisabel adfærd. Der er simpelthen grænser for, hvad man skal finde sig i, når det gælder private p-selskaber og deres fuldstændig uhæmmede måde, at presse penge ud af folk på. Med tilsvarende uartig advokat-opførsel.

Jeg tror desværre ikke, vi har hørt det sidste i denne sag.

Men i så fald har de heller ikke hørt det sidste til os!

 

 

Kan du lide, hvad du læser, så del gerne!


Facebooktwittergoogle_pluspinterestlinkedinmail

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *