Få dit livs flotteste krop

For the record, ja, jeg ved godt, at der ikke er noget quickfix, når det kommer til krop og vægt. Et varigt vægttab baseres på en sund livsstilsomlægning og ikke en hurtig sultekur.

Til gengæld er det faktisk muligt at komme et godt skridt nærmere drømmekroppen ved en markant,  seriøs og målrettet indsats og nu, hvor sommeren banker på,  når de fleste nok mærket presset,  når badetøjet skuler til en henne fra skuffen.

Den motivation kan man lige så godt udnytte. For vi er altså nogle, der er bedre til at åbne munden end til at lette røven og som er bedst under pres, når det gælder om at blive strammet op hist og pist (Og skære ned på kagespiseriet)

Hvis du er en af dem, så vil jeg anbefale dig ”Go form – Strandklar på 4 uger”-forløbet.  Du skal træne meget, ændre din kost og det giver ikke Jennifer Aniston-krop på 4 uger, men du bliver væsentligt mere tonet og opstrammet og folkene bag kuren lover, at hvis du følger den til punkt og prikke, så kan du tabe op til 2 kg om ugen. Ret pænt, faktisk, og så er du oven i købet i gang med en sundere livsstil, når de 4 uger er gået.

Både mænd og kvinder kan være med og du får både opskrifter, træningsprogram, video af øvelserne og mulighed for at stille eksperterne spørgsmål – og de har altså fagligheden i orden, jeg har selv tjekket dem i hoved og r.. Samtidig er det også forklaringen på den seneste stilhed her på bloggen, for det er noget af et hestearbejde at få sådan et projekt skudt afsted.

Interesseret? Så sus ind på TV2.DK og vær med. Det bliver skidehårdt, men meget sjovere at skrue sig ned i bikinien, når det engang bliver sommer.

Ses vi?

Og når jeg får for svært ved at holder nallerne fra skumbanerne i skuffen, så har jeg tænkt mig at lure lidt på dette billede af den 39-årige Aniston på forsiden af Time i 2009…

(Picture of Jennifer Aniston borrowed from Time Magazine 2009)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *