“De fattige er sgu så kedelige”*

Jeg elsker Facebook.

Så er det sagt.

En nødvendig indrømmelse, eftersom jeg, da FB var nyt, hot og the place to be, højlydt annoncerede overfor alle, at sådan en gang selviscenesættende overvågningsfis gad jeg godt nok ikke.

Indtil jeg blev lokket i fælden og svinger forbi otte gange om dagen. Mindst.

For ellers vil man jo ikke se en fremragende hverdagsobservation som denne:

Og man kan jo kun sige til læserbrevsskribenten:

“Tor, jeg er med dig hele vejen! Godt, du gør opmærksom på et stort og reelt problem. Jeg ved heller aldrig, hvor jeg skal gøre af mine 9 liters champagneflasker og don’t get me started med magnum kaviardåserne, som der heller ikke er plads til ved containerne”

(Indsæt selv passende mængde ironi)

Tænk, hvis det ikke var for FB, så ville man jo ikke ane, hvilke rigtige problemer folk går og bakser med i det virkelige liv.

Især er jeg begejstret for annoncen for alkoholafvænning i bunden af læserbrevet. Måske ikke så passende redigeret…

Eller er det et hint?

*Overskriften er direkte sakset fra snobberne i”Rytteriet”

 

Kan du lide, hvad du læser, så del gerne!


Facebooktwittergoogle_pluspinterestlinkedinmail

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *