Stoltenberg: Douze points!

Kan man godt få lov at bytte statsminister?

For så vil jeg godt lægge billet ind på Norges. Magen til format skal man godt nok lede længe efter!

Ja, ja siger I. Självklart at han gør et godt job og fremstår sympatisk. Det er jo ingen kunst at give den som den store landsfader, mens sympatien strømmer ind…

Jeg synes, han viser statslederskab i verdensklasse. Ikke kun med en af historiens bedste og mest gribende mindetaler. Men i særdeleshed
ved hans optræden i de tre dage, siden helvede brød løs. Ærlig, ærefuldt og med værdighed, oprigtighed, ro, styrke, imødekommenhed og overblik. En fantastisk kombination af landsfader og menneske i en helt ekstraordinær vanskelig situation.

Ingen taleskriver eller spindoktor kan være dukkefører på den slags. Det er ægte.

Desværre har jeg virkelig svært ved at se, hvem vi kan mønstre herhjemme, der vil kunne agere med samme statslederformat i en tilsvarende
situation. Ingen nævnt, ingen glemt…

Det er ikke nogen nem opgave, Jens Stoltenberg er på. Den eneste, der ville kunne gøre det bedre er Barack Obama. Måske.

Jeg har altid haft svært ved at fatte, hvorfor Norge får så gode karakterer i Melodi Grand Prix. (Og det ser vi så lige gennem fingre med næste år, i sympatiens tegn!)

Tilgengæld har jeg ingen problemer med sige:

Stoltenberg: Douze points!

Med pil op.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *