Udstråling som en pittbull

Hvis der er noget, jeg er god til, så er det at glæde mig.

Mindst halvdelen af fornøjelsen er simpelthen at glæde sig fx til en ferie. Som eksempelvis i dag. Hvor jeg havde taget spendérbuksen på og booket 1½ times massage og glæææææædet mig helt tosset siden jeg bestilte tiden, fordi der i den grad var brug for lidt self-pampering.

Her må man sige, at forventningens glæde blev den eneste fornøjelse.

For det første, så var briksen fuldstændig våd og fedtet efter den foregående kunde. Og man fik så ikke et håndklæde at ligge på.

For det andet, så var massage mildest talt ikke damens spidskompetence. Hold nu kæft, hvor var hun dårlig til det. Og så var det tydeligvis et standardprogram, hun kørte af, fuldstændig uden sans for, hvor der egentlig var myoser. Samtidig var det så grotesk hårdt, at jeg ømmede mig
højlydt. Uden at det i øvrigt medførte nogen reaktion fra damen.

Men det tredje var egentlig det værste: Hun var simpelthen så negativ i sin væremåde, at hun fik mig til at føle mig som en våd karklud.
Ved ikke om det var travlhed, stress, en dårlig dag, ultra-pms eller bare træthed, men hun havde udstråling som en pittbull. Og det er altså svært at smide tøjet og nyde turen, når man i den grad føler sig uvelkommen.

Så i stedet for at være afslappet, flyvende og let, kan man ligge der på briksen og blive mere og mere indebrændt og gå derfra med verdens
største øv-følelse.

Hvis det havde været på en café, havde jeg klart brokket mig. Her er jeg mere i tvivl, for man kan vel næppe klage over, at personalet har en rådden udstråling?

Til gengæld er det en anledning til selv at overveje, hvad man bidrager med, når man træder ind i et rum…

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *