Blomsterhandlernes dag

Indrømmet. Har aldrig helt forstået det der Mors Dag.

Uover, at hvis man først er gået i gang med gavegiveriet, så er der ingen vej udenom. Ever! Og at det vist er dagens vigtigste og eneste regel.

Men Mors Dag er åbenbart er vigtigere end Fars dag. Dagen for farmand er aldrig rigtig slået igennem, den er i hvert fald ikke så hypet i medier og reklamer. Hvilket leder til den konklusion, at der åbenbart ikke er så gode penge i at pushe underhylere og boremaskiner, som blomster, chokolade og parfumer til moar. Hvoraf man igen kan konkludere, at Mors dag nok mest er blomsterhandlernes dag.

Eller er der andre, der kan forklare hvorfor Mors dag er vigtigere end Fars? Og er jeg den eneste, der synes at det er en lille smule synd for mændene, der troligt og med det mest pligtopfyldende udtryk i ansigtet, står i kø hos floristen, for ellers falder der brænde ned…?

Nå. Iøvrigt er jeg ikke den, der klager. 

Se bare her:

Anden søndag i maj er åbenbart også hundemors(!!!) dag. En tilsnigelse af de helt, helt, helt store, men hvad. Blomster er altid pæne.

Kan kun sige, at kræet er virkeligt, virkeligt velopdragent!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *