Mig selv i fokus

”Øv altså, ingen ferie til mig”, ”Ærligt talt, kan de egyptere ikke snart tage sig sammen” og ”Hvor uheldig har man lov at være?!”

Ovenstående er frit sakset fra Facebook-rullen de seneste dage. Det er naturligvis situationen i Egypten og Tunesien, der refereres til og helt ærligt, tager I pis på mig?!

Hvis vi lige ser bort fra dem, det reelt er synd for (firmaer, der risikerer at gå ned, eksempelvis) så tag dag lige og stik egoismen og selvoptagetheden op, hvor solen i hvert fald ikke skinner. Selvfølgelig er det træls, at få aflyst sin ferie, men altså, verdenshistorie trumfer charter. Anytime!

Jeg er på langdistance-måden helt stolt over tuneserne og egypterne, der rejser sig i protest og kræver demokrati og reformer.

Jeg ved godt, at vi ikke er helt vilde med, hvem der så risikerer at overtage magten, men det er jo ligesom spillereglerne, når vi taler demokrati. Og måske bliver det mørkemændene  i det hemmelige muslimske broderskab, der springer ud af kulissen og overtager styret, men så er de i det mindste valgt på regulær vis.

Der er givetvis også en del lande i verden, der gerne vil have en finger med i spillet, hvad angår styringen af Cirkus Dannevang, så den galej, tror jeg ikke vi skal ud af.  Men tanken er meget klassik dansk: Demokrati er godt, når vi i vesten kan vælge, hvem der får magten og ytringsfriheden hylder vi også, så længe den ikke gælder for Hizb ut-Tahrir, nazisterne og andre, vi ikke kan lide…

Der er al mulig grund til at være bekymret over situationen, men måske vi lige skal spænde hjelmen og rette bekymringen mod rette sted: Vi taler om en demokratisk udvikling i lande, hvor undertrykkelsen har været så voldsom, at den stærkeste folkelige politiske bevægelse i mange tilfælde er islamister, der ser præstestyret i Teheran som et forbillede…

Jeg gider simpelthen ikke høre flere velnærede, forkælede, snæversynede danskere mukke over at de måske ikke kommer på charterferie!

 Perspektiv, tak.

Kan du lide, hvad du læser, så del gerne!


Facebooktwittergoogle_pluspinterestlinkedinmail

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *